Opsatser med tydelig skiltning og askebægre skal tiltrække rygerne. Ordningen gennemføres fordi flere rejsende har klaget over, at der ryges på perronerne og at der ser beskidt ud med de mange skodder spredt ud på fliserne.
”At indrette rygezoner er både et spørgsmål om sundhed og om trivsel.Vi henviser rygerne til rygeområderne og ikkerygerne kan så opholde sig på andre perronafsnit”, siger Lars Ekdahl fra Banverket i Malmö.
Der er indrettet 13 rygeområder med askebægre og markeret med tydelig afmærkning og om et halvt år skal det så vurderes om ordningen skal fortsætte.
I Danmark er der ikke begrænsning af rygning på åbne perroner.

STANDBY.DK Nyt om rejser

