Albatros’ krydstogtskib på grund

Skibet er dansk bygget og bemandet med danske officerer. Der er 74 passagerer og 30 besætningsmedlemmer ombord og der er ingen fare for, at skibet skal synke, skriver nyhedsportalen maritimedanmark.dk ifølge borsen.dk.

I vinterhalvåret sejler skibet for Qark Expeditions og var ved at nærme sig Mac Clary Gletsjeren, da det løb på et skær. Flere skibe er i nærheden, blandt dem et spansk flådefartøj, hvis dykkere vil undersøge Ocean Nova under vandlinien. Hvis dykkerne siger god for det, vil den danske kaptajn Per Gravesen søge at bringe skibet flot ved næste højvande.

Michael Hjort fra Albatros Travel, som ikke står bag togtet til Antarktis, fortæller, at man er meget optaget af, hvad der sker med skibet, som er identisk med det tidligere kystsejladsskib Sarpik Ittuk, som blev ombygget i 2006 og nu sejler som krydstogtskib i arktiske farvande.

Skrevet af Flemming Juul