Turistbureau i knibe

Den egenkapital, der i 2005 var på 2,3 mio. kr., var ved udgangen af 2008 ændret til en negativ kapital på  508.385 kr. Ifølge JP Århus er det først og fremmest eventafdelingen, der har medført store tab, skriver jp.dk.

 

Den nye turistdirektør Chris Jensen, der overtog posten efter Jørgen Hansen i marts, afviser ikke, at der vil ske ’visse tilpasninger’ med hensyn til personalet, når en ny strategi skal implementeres. Den nye strategi skal præsenteres i den kommende uge. Her vil man søge at reducerer antallet af arrangementer, som medfører risiko for tab.

 

Århus Kommunes stadsdirektør Niels Højberg, der er kommunens repræsentant i VisitAarhus bestyrelse, fortæller, at der endnu ikke foreligger endelige opgørelser for alle turismeaktiviteterne, men man forventer et mindre underskud igen i år.

Skrevet af Flemming Juul