Under Storebæltsbroen uden skrammer

”Alt gik som planlagt. Men vi var ikke forberedt på at passagen ville blive en så spektakulær oplevelse”, siger Kaptein Zini ombord på Allure of the Seas.

 

Det, der som i udgangspunktet blev anset som en fysisk umulighed, blev gennemført, da det 72 meter høje krydstogtskib passerede under den 65 meter høje Storebæltsbro. Det lod sig gøre takket være specialkonstruerede teleskopskorstene, som blev sænket. Yderligere passerede hun, da det var lavvande og skibet gik på høj hastighed, hvilket satte det dybere i vandet.

 

Med en hastighed af i underkanten af 40 km/t stævnede skibet på 225.000 brutto ton igennem Storebælt, og mange nysgerrige havde samlet sig på broen og på land for at se giganten passere. Nu er Allure of the Seas på vej over Atlanten til sin hjemhavn i Fort Lauderdale, Florida, hvor hun skal sejle ugentlige cruises i Caribien.

Skrevet af Flemming Juul