På baggrund af piratkapringen, hvor en dansk lystsejlerfamilie er blevet taget til fange i Det Indiske Ocean, kræver Dansk Folkeparti nu, at Udenrigsministeriet indfører en rejsevejledning til søs på samme måde, som man kender det fra Udenrigsministeriets lande-rejsevejledninger.
”Vi må nok erkende, at pirateri i hvert fald i en periode vil være et problem i en række farvande. Det bliver vi nødt til at tage bestik af, og Udenrigsministeriet må således i gang med at udarbejde rejsevejledninger til lystsejlere, turister og andre, som kan finde på at stå til søs i områder, hvor der kan være fare for pirateri,” siger DFs udenrigsordfører Kenneth Kristensen Berth.
Hvis Udenrigsministeriets rejsevejledninger kan betyde, at man undgår blot en enkelt sag som den aktuelle, vil de ekstra mandetimer være givet godt ud, mener DF.

STANDBY.DK Nyt om rejser

