Turen varer 10 dage, hvor deltagerne kan opleve vadehavsområdet på en tohjulet tur, der fører fra Husum i Tyskland over grænsen til blandt.andet Tønder, Løgumkloster, Gram, Ribe og Rømø. Hele turen er på 285 km og man medbringer selv sin cykel, eller man kan leje en i Husum. Man kan også leje en el-cykel, hvis man meder, at det bliver for hårdt selv at træde pedalerne hele vejen.
Turen går fortrinsvis gennem det flade terræn langs Vadehavet, hvor der ikke er så megen læ – men til gengæld giver et formidabelt udsyn og ’Europas højeste himmel’r.
”Denne cykelpakke er den første, vi har udviklet i det fælles dansk-tyske projekt, men vi har flere tilbud på bedding. Alle tilbud vil naturligvis være at finde på vores fælles hjemmeside www.info-nordsee.com”, siger turist- og udviklingschef Bodil Glistrup fra Rømø-Tønder Turistforening.
Der køres fra Husum langs vadehavskysten og på nogle strækninger direkte på diget. Efter overnatninger i Ockholm og Klanxbüll krydser man på fjerdedagen den dansk-tyske grænse ved Rudbøl. Turen går forbi Højer og Møgeltønder, inden man når Tønder, hvor man overnatter fjerde nat. Femte dag går fra Tønder via Løgumkloster til Gram og sjette dag til Ribe. Syvende dag fra Ribe til Ballum og ottende dag fra Ballum til Rømø, hvorfra man den niende dag tager man færgen til Sylt og tager toget fra Westerland retur til Husum.

STANDBY.DK Nyt om rejser

