Kun Rejsekort hvis man har Dankort

Hensigten med Rejsekortet er, at skal kunne købes og tankes op på nettet og i automater, men det er kun Dankort, der gælder som betalingsmiddel, skriver Ingeniøren ifølge epn.dk.

 

Det betyder, at omkring en million danskere – for eksempel unge under 18 år – udelukkes fra brugen, da der kun er ganske få udsalgssteder, hvor der kan betales med kontanter.

 

Betalingskortekspert Henning N. Jensen gør opmærksom på det problem, der opstår fordi man jo ikke kan tage bussen hen til stationen og betale der, hvis Rejsekortet er ’løbet tør’.

 

Han rådgav et af de selskaber, der i 2005 var med i udbuddet af Rejsekortet, som blev vundet af konkurrenten East-West, kontrolleret af franske Thales.

 

De elektroniske billetter kan heller ikke kan købes af udenlandske turister, da systemet ikke er i stand til at behandle betalinger med for eksempel Mastercard eller Visa. Forbrugerrådet finder det uheldigt, at der kun kan betales kontant meget få steder.

Skrevet af Flemming Juul