På generalforsamlingen hos Danske Kroer & Hoteller sagde formanden, kroejer Hilding Hvid, Gjerrild Kro, at året forløb tilfredsstillende med en omsætningsfremgang på 2% i antal solgte værelsesnætter opnåede man den største omsætning i kædens historie.
Forklaringen er ifølge Hilding Hvid en øget salgsindsats, store investeringer i moderne salgsplatforme samt kædens forbedrede erhvervskundekoncept, som har været meget benyttet. 40% af kædens omsætning er skabt af danske erhvervskunder.
”Men det har også haft meget stor betydning, at de svenske ferieturister vendte tilbage til Danmark i stort tal. Kæden har haft en fremgang på 59,1% i antallet af svenske overnatninger. Det hænger sammen med en bedre vekselkurs for den svenske krone, men vi ville ikke have fået en så imponerende fremgang uden et udvidet samarbejde med førende agenter. Også antallet af hollandske feriegæster gik frem, nemlig med 14,1%. Generelt kan vi konstatere, at vi får flere og flere direkte bookinger via internettet”, sagde Hilding Hvid.

STANDBY.DK Nyt om rejser

