WTO afviser kritik af Airbus-finansiering

World Trade Organization (WTO) bekræfter i en rapport i dag, at der ikke var tale om lovovertrædelser i forbindelse med de seneste 40 års statslån til Airbus, som det blev hævdet af Boeing og fremført af den amerikanske stat. Samtidig understreges det, at statsstøtten ikke har skadet Boeing-fabrikkerne.

 

WTOs appel afdeling har afvist samtlige argumenter fra USA i sagen, hvor det understreges, at lånene fra de enkelte lande til Airbus er både lovlige og gennemført som et anerkendt instrument i partnerskaber mellem stater og deres erhvervsliv.

 

Den omvendte sag, hvor Airbus klager over ulovlig statsstøtte til Boeing er under WTOs appel-behandling lige nu, og der ventes et endeligt resultat senere i år.

Skrevet af Flemming Juul