Mænd har tungere kufferter

En undersøgelse, der er gennemført af stormagasinet Magasin, som har spurgt 7.443 danskere om feriebagagens vægt, viser, at kufferten har taget seks kg på i løbet af feriedagene, skriver politiken.dk.

 

Og så viser den oven i købet, at de traditionelle kønsroller ikke holder stik på dette område. Forestillingen er ellers, at det primært er kvinder, der shopper og risikerer bagage-overvægt til hjemrejsen, men svarene i Magasins undersøgelse siger, at mændenes kufferter ’vokser’ med 6,4 kg, mens kvindernes ’kun’ bliver 5,7 kg tungere.

 

Den maskuline overvægt kan hænge sammen med, at mænd måske er tilbøjelige til at købe tungere varer som elektronik og vin med hjem fra ferien, mens den feminine mindre overvægt kan hænge sammen med, at typiske kvindeindkøb er tøj og parfumevarer, hvilket stemmer overens med erfaringerne i Magasin i København.

Skrevet af Flemming Juul