60% af de indkommende fly placeres i venteposition, hvilket koster store mængder brændstof og skaber talrige forsinkelser, fremgår det af en ny rapport.
Fly cirkulerer i sammenlagt 55 timer over lofthavnen hver dag, hvilket koster 190 tons brændstof og koster £119,000 hver dag. Det spildte brændstof efterlader 600 tons CO2 over London, hedder det i rapporten.
Heathrow er blandt verdens travleste lufthavne og udnytter 98% af den maksimale kapacitet. Det er den lufthavn i verden, som handler flest fly på kun to startbaner.
Rapporten kommer umiddelbart efter, at British Airways, der er Heathrows største kunde, har opgivet håbet om anlæg af en tredje startbane. Flyselskabet vil nu gå efter alternative hubs, som for eksempel Madrid.
Londons borgmester, Boris Johnson, støtter planerne om en helt ny lufthavn med fire startbaner på en ø øst for London.
Den gennemsnitlige forsinkelse er typisk op til 10 minutter, stigende til 20 minutter midt på formiddagen, hvor op til 40 fly er lagt i venteposition over lufthavnen.

STANDBY.DK Nyt om rejser

