Spise på restaurant med Price

Ifølge en pressemeddelelse fra brødrene skal der være tale om et afslappet spisested med ’personlighed, hygge og herreretter for sultne mænd og kvinder’, skriver politiken.dk.

 

Brødrene understreger, at de er ’glade amatører’ og derfor har hentet hjælp fra de professionelle på Dragsholm Slot, Mads Bøttger og Claus Fribo.

 

Brødrene Price står for opskrifterne og sammensætter menuerne og vil i vidt omfang møde gæsterne i restauranten, som åbner sidst på året.

 

Madstilen vil genspejle flere af retterne fra TV-programmerne, men ikke nødvendigvis med en pakke smør i hver ret. ’En halv kan ofte gøre det’, som det hedder.

 

Adam Price stopper i løbet af sensommeren som madanmelder ved Politiken.

Skrevet af Flemming Juul