Norsk vækst i udenlandske overnatninger

Udlændinges overnatninger steg med 1%, mens nordmænds gæstedøgnstal er uændret. Flere af de store udenlandske markeder viser en nedgang i antallet af overnatninger, med undtagelse af blandt andet Sverige og USA, som gik op med henholdsvis 3% og 9%, beretter det norske Statistisk Sentralbyrå. Kursus- og konference og erhvervsovernatninger faldt, med henholdsvis 23% og 5%, mens ferieovernatninger steg med 10% i forhold til samme måned sidste år.

Omsætningen for hotellerne faldt med 5% fra 1.209 millioner til 1.145 millioner norske kroner, og prisen pr værelse faldt med 3% fra 888 til 859 norske kroner.

Tallet for campingovernatninger steg med 5% fra 1.36 millioner til 1.43 millioner overnatningwr. Norske campingovernatninger steg med 7% mens de udenlandske campingovernatninger er stort set uændrede.

Skrevet af Flemming Juul