Skuffende indtjening for Lufthansa

Koncernens omsætning steg med 9,6% til 22,1 milliarder Euro i de tre første af årets kvartaler Det førte til en driftsindtjening på 578 millioner Euro for de tre kvartaler, hvor analytikernes gennemsnitlige forventninger lød på 649 millioner Euro. Driften er desuden faldet fra 783 millioner Euro for samme periode i fjor.

 

I en kommentar skriver Lufthansa, at resultatet er opnået i et miljø med stærk modvind, da flere konkurrerende flyselskaber kæmper for at holde sorte tal på bundlinjen.

 

Det tyske flyselskab regner med en vækst i kapaciteten på 3% næste år, hvilket er en reduktion i forhold til de 9%, der tidligere har været forventningen.

Deutsche Lufthansa kommer ikke med konkrete prognoser for 2011, men forventer et højt trecifret overskud.

Skrevet af Flemming Juul