Rejsebureauet Valluga Travel har indgået en samarbejdsaftale med Sterling om transport af flyrejsende til Bologna, hvor de rejsende henter en lejebil fra Holiday Autos og kører til et feriehus i området, lejet gennem Valluga.
Ifølge Valluga Travel er det især de lave priser, der skal flytte solhungrende ferierejsende væk fra de traditionelle charterkøer over til bureauets egne skranker: En uges ferie for to voksne og to børn i et luksus-feriehus, skal således kunne erhverves for ca. 12.000 kr. inklusive flybilletter og lejebil i højsæsonen.
Sterling melder om en ”pæn” belægning på den relativt nyåbnede Bologna-rute, der flyves fire gange ugentligt. Valluga Travel tilbyder i alt omkring 1.000 feriehuse i Toscanaområdet.