I en fælles henvendelse fra lederne af Airbus, airberlin, Air France, British Airways, Iberia, Lufthansa, MTU Aero Engines, Safran og Virgin Atlantic skriver de til regeringsleder David Cameron, Francois Fillon, Angela Merkel og Mariano Rajoy om at stoppe den stigende handelskrig med Kina og andre lande, som er imod European Emissions Trading Scheme (ETS).
I brevet bekræfter de ni topchefer, at man som svar på EUs ETS, nu står overfor reelle aktionner med alvorlige konsekvenserfor flybranchen i Europa.
I flere af de lande, der modsætter sig ETS, er der indført modforholdsregler og restriktioner mod europæiske flyselskaber. Det gælder særlige afgifter og trafikbegrænsninger. Kina har suspenderet en flyordre hos Airbus til en værdi af 12 milliarder dollar og Airbus skønner, at det vil bringe over 1.000 jobs i fare hos Airbus og yderligere 1.000 jobs hos underleverandører.
Topcheferne frygter for yderligere aflysninger, udsættelser og straffeaktioner i takt med at flere lande protesterer imod ETS. De opfordrer derfor regeringscheferne til at tage sagen op i EU og med de lande, der protesterer mod ETS for at finde mulige løsninger.
"Vi har altid ment, at kun en global løsning kan løse problemet og en sådan løsning kan kun gennemføres via ICAO, som netop har nedsat en særlig gruppe, der skal komme med en global rammeløsning endnu i år”, hedder det i brevet.
Toplederne opfordrer regeringscheferne til at benytte deres i ICAO for at nå en acceptabel løsning så hurtigt som muligt.

STANDBY.DK Nyt om rejser

