Bodil Dylov ny formand i SCC

Bodil Dylov blev i går på et bestyrelsesmøde valgt til ny formand for Scandinavian Cruise Center (SCC). Hun er tidligere regnskabschef i SCC, og nu gift med Per Dylov. Hendes mand, Per Dylov, stifter af SCC, blev administrerende direktør efter Harald Rytz’ meget pludselige afgang. Jan Difborg er ny marketingchef og også ansvarlig for det andet selskab, Florida Caribien Tours. John Nerløe fortsætter som salgschef.
”Vi har haft et meget positivt møde, og vi ser nu fremad,” siger Per Dylov til Stand By. ”Vi har advokat Peer Petersen i bestyrelsen, men skal have en mere. Det regner vi med at få i løbet af en måneds tid. Vi skal også have en ny direktør. Vi har en seks – otte emner. Folk fra branchen som vi har talt med, og som har vist interesse for jobbet. Dem skal vi nu tale med. Det er folk som på sigt skal overtage mit job som direktør. Finder vi ikke den helt rigtige person, går vi i gang med et
head-hunterfirma til at løse opgaven,” siger Per Dylov.

Skrevet af