Prisfald sætter skub i mobilen

Det fremgår at de første opgørelser for trafikken i juli fra fire store danske teleselskaber. Vi ringer ikke mere og sender heller ikke flere SMS’er, men dataforbruget er steget betydeligt, skriver business.dk.

 

TDCs tal viser et lidt lavere forbrug af tale og SMS end i juli sidste år, mens antallet af datasessioner – hvor ofte man er på nettet – steg med 35% og datamængden med 474%.

 

”Kunderne er mere trygge ved at bruge smartphones i udlandet og jeg hæfter mig ved, at tilliden til at bruge data i udlandet er slået igennem”, siger koncerndirektør Anders Jensen fra TDC Privat.

 

”Udviklingen var i gang, før EU satte fokus på sagen, og sænkede priserne på data med omkring 75%, mens prisfaldet på tale er relativt lille”, siger Telias privatkundedirektør Christoph Nørgaard. Hos Telia var taleforbruget uændret, mens dataforbruget er tredoblet i forhold til juli sidste år.

 

Hos Telenor er billedet det samme med en tre- eller firedobling fra populære destinationer og uændret tale og SMS, bekræfter markedschef Martin Hamann fra Telenor.

 

Hos ’3’ steg datatrafikken fra 1. til 24. juli med 60%, beretter kommunikationschef, Stine Green Paulsen.

Skrevet af Flemming Juul