Islandsk ejede Sterling kunne igen i juni måned konstatere b etydelig vækst i passagertallet, som er steget næsten 13 % i forhold til samme måned sidste år. ”Som det ser ud nu, er vi godt tilfredse med antallet af solgte pladser i sommer-kvartalet” vurderer selskabets kommercielle direktør, Stefan Vilner. Han læder sig særligt meget over salget af flybilletter i juli måned, som betegnes som ”imponerende godt”, og ifølge Vilner ser også salget i August positivt ud.
For første halvår som helhed har Sterling haft godt 935.000 rejsende, hvilket er 19,3 % flere end første halvår af 2004. Sterling-meddelelsen indeholder ingen nyheder om selskabets finansielle resultat for første halvår, men selskabet har tidligere meddelt, at det først venter overskud i 2006.

STANDBY.DK Nyt om rejser

