Verdens største lufthavn i Beijing

De kinesiske myndigheder har vedtaget en plan for etablering af verdens største lufthavn ved Beijing og klar til åbning i 2017.

Det hollandske konsulentfirma NACO, der har været bag planlægningen fortæller, at lufthavnen skal placeres lige uden for hovedstaden og have kapacitet til at betjene 130 milliomer passagerer om året – hvilket er 23 millioner flere end både Heathrow og JFK tilsammen.

Beijings nuværende internationale lufthavn er blandt verdens travleste med et årligt passagertal på 75 millioner, men har dermed også nået grænsen for sin formåen.

Beijing Daxing Internatiional Airport, som den nye lufthavn skal hedde, vil dække et areal på 55 kvadratkilometer og have seks landingsbaner. På grund af den enorme størrelse får lufthavnen sin helt egen jernbane, som sikrer togtrafik til/fra alle dele af Beijing på under 30 minutter med højhastighedstog.