Natur- og nationalparker i Tyskland er populære blandt de internationale gæster. Fra de fascinerende landskaber med unik flora og fauna i de tyske kystområder mod nord til De bayerske Alper mod syd.
Med sine 105 naturparker og 14 nationalparker er Tyskland et paradis for naturvenner med naturoplevelser, aktive udfoldelser og afslapning. Bæredygtighed står i fokus hvor man i naturparker tilstræber varig miljørigtig udnyttelse for at opnå en bæredygtig turisme, står bevaring af økosystemer i forgrunden i nationalparkerne.
”Natur- og nationalparkerne repræsenterer ikke kun den landskabelige mangfoldighed. De er også sande besøgsmagneter for gæster fra udlandet. Undersøgelser gennem de seneste fem år dokumenterer, at ’landskab og natur‘ er blandt top-10-beslutningskriterierne hos internationale gæster “, siger Petra Hedorfer, bestyrelsesformand for Deutsche Zentrale für Tourismus (DZT).
Gennem mange år har DZT benyttet sig flere marketingkanaler for naturskattene. Hovedværktøjet er www.germany.travel. Under punktet ”Freizeit & Erholung” (Fritid & Afslapning) finder man en afdeling „Natur- und Nationalparks“ med detaljerede oplysninger på 12 sprog bl.a. om tilbud og programmer i de enkelte nationalparker. Indholdet omkring de 105 naturparker på tysk og engelsk vil blive udvidet i 2012/13.

STANDBY.DK Nyt om rejser

