Flere sygehuse i spanske turistområder lader sig ikke nøje med det europæiske sygesikringskort, men kræver i strid med EU-reglerne betaling af patienterne.
”Det er helt uholdbart at afvise patienter med det blå sygesikringsbevis. Vi har netop sygesikringsbeviset, fordi man skal være tryg, når man rejser i andre lande, også selv om man bliver syg”, siger medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokraterne, Christel Schaldemose til dr.dk.
”Den spanske opførsel er ulovlig og bryder de regler, vi har i EU, for de skal anerkende det blå sygesikringsbevis. Det er ikke til diskussion”.
Nu vil EU-Kommissionen gribe ind og tvinge Spanien til at overholde de fælles aftaler om sygesikringskort.
I mellemtiden råder Christel Sandemose rejsende til Spanien til at forberede sig – for eksempel ved at medbringe nummeret til den danske sygesikring, så de spanske hospitaler ved direkte kontakt kan blive overbevist om, at de får deres penge fra de danske myndigheder.

STANDBY.DK Nyt om rejser

