Elton John til Aalborg

eltonUd over ZZ Top kan den nordjyske hovedstad nu også byde på Elton John lørdag den 5. juli.

Elton Johns album ’Goodbye Yellow Brick Road’ danner her i 40-året for udgivelsen baggrund for en verdensomspændende turné for Elton John and his Band med 55 ’Follow the Yellowbrick Road’ koncerter, og bringer ham for første gang til Skovrock sommerkoncerter i Aalborg lørdag den 5. juli.

Der bliver fokus på hans første dobbelte album, der bl.a. indeholdt covertitlen, Goodbye Yellow Brick Road, Candle In The Wind, Bennie And The Jets og Saturday’s Alright For Fighting.

66-årige sir Elton er stadig den kunstner i verden, der har rekorden i flest solgte singler. Candle In The Wind, der blev udgivet som en hyldest til Prinsesse Diana ved hendes død i 1997, har solgt 33 millioner eksemplarer.