Nye regeringsinitiativer, sundhedsturisme og lavprisselskabernes stigende indflydelse på Ungarns trafik får Timetric til at forvente 12 millioner internationale turister i 2017.
Tyskland og Østrig er hovedmarkederne, men antallet af turister fra Kina, Indien og Brasilien har været stærkt stigende – en trend, der ventes at udvikle sig.
Den årlige turismevækst skønnes at blive 2,91% og dermed nå 12 millioner i 2017.
Hvert år kommer over 7.000 turister til Ungarn for at gå til tandlæge og i det hele taget er sundhedsturismen vigtig. 13,2% besøgte landet af sundhedshensyn og regeringen planlægger udvikling af 3-5 sundheds-resorts og af 8-10 regionale spas.
Tilbageslaget gennem konkursen for det nationale flyselskab Malév Hungarian Airlines i 2012 er ved at være overvundet gennem et stigende antal lavprisselskaber. Wizz Air er siden blevet Ungarns største flyselskab, mens Ryanair løbende udvider sit rutenet i landet. Inden 2017 skønnes det, at lavprisselskaberne har overgået tabet af Malév.