Lufthansas overskud faldt med 75%

Lufthansa,_Swiss_and_AustrianLufthansa Group havde i 2013 et nettooverskud på 313 millioner Euro – 75% under overskuddet i 2012, som lød på 1,22 milliarder Euro. Omsætningen faldt med 0,4% til 30 milliarder Euro og driftsoverskuddet blev 697 millioner Euro – 16,9% lavere end året før.

Lufthansas afgående bestyrelsesformand og CEO Christoph Franz siger, at resultatet er drevet frem af indtjeningen på passagertrafikken, hvor alle selskaber i gruppen havde fremgang baseret på løbende forbedringer i omkostningsstrukturen og på de milliarder, der er investeret i nye produkter og bedre service. Sidste års resultat var i betydelig grad påvirket positivt af engangsindtægter, mens resultatet for 2013 i modsætning hertil var ramt af omkostninger til omstrukturering og udgifter til installation af de nye business-class sæder.

Trafikken for den samlede Lufthansa Group steg med 2,3% mens ASK voksede med 1%. Gruppen investerede 2,5 milliarder Euro, 156 millioner mere end året før. Af en totale investering gik 2,1 milliarder til modernisering og vedligehold af flyflåden. Det blev bestilt 167 nye fly til en samlet værdi af 23 milliarder Euro.

Passagertrafikken klarede sig pænt i 2013 og bidrog med 495 millioner Euro til gruppens samlede driftsresultat. Swiss International Air Lines stod for en betydelig andel med 226 millioner – en vækst på 22 millioner Euro.

Austrian Airlines havde et driftsoverskud på 25,1 millioner Euro mod et underskud året før på 6 millioner. Det var første overskud efter seks år med driftsunderskud.