Limfjordslækkerier til nordmænd

LimfjordenLemvig, Struer, Holstebro og Skive går sammen om at markedsføre Limfjordslandets fødevareoplevelser til det norske publikum.

EnjoyLimfjorden deltager i dagene 9.-11. maj i VisitDenmarks arrangement ’Smak på Danmark’ i Mathallen i Oslo, der byder nordmænd på smagfulde oplevelser fra Danmark.

”Fødevarer fra lokale producenter i restauranter og gårdbutikker er et område, hvor Limfjordlandet har meget at byde på”, siger projektkoordinator Karin Juul Jensen fra EnjoyLimfjorden, som har lavet et særligt magasin ’Enjoy mad fra Limfjorden’, der kan findes på facebooksiden EnjoyLimfjorden.”

På Limfjordsstanden kan nordmændene møde de tre turistchefer Bjørn Sigurjónsson fra Lemvig, Alice Bank Danielsen fra Skive og Susanne Toftegaard Hansen fra Holstebro. Endelig deltager EnjoyLimfjordens projektmedarbejder Peter Wiese i det norske fremstød.