For sommerhusudlejerne bliver august en gylden måned. Det skyldes de tyske turister, som i den grad vil komme tilbage på det danske marked.
Det betyder til gengæld, at der er ledige sommerhuse i juni og juli, og der er store rabatter at hente for den, der lejer nu.
En analyse fra cofman.com, der dækker over 95% af landets sommerhuse til udlejning, viser, at 33% af husene er ledige i første halvdel af juli. I sidste halvdel af juli er 20% af husene ledige.
”Den kendsgerning, at der i år er markant flere tyskere, som har bestilt sommerhus i august end i juli, åbner en god mulighed for vore skandinaviske gæster. Der er penge at spare selv ved leje af de mest eftertragtede huse”, lyder det fra salgsdirektør Keld R. Mygind fra cofman.com.

STANDBY.DK Nyt om rejser

