På søndag den 27. september markeres FNs internationale dag for turisme, som i år falder sammen med 45-års jubilæet for etablering af UNWTO.
Under temaet ’Milliarder af turister, milliarder af muligheder’ ønsker UNWTO med hovedsæde i Madrid, at skabe opmærksomhed omkring, hvordan hver enkelt turist kan bidrage til forandring med fokus på turisme som en vej til udvikling på globalt plan.
Turisme udgør 10,8% af Spaniens bruttonationalprodukt (BNP), og Spanien var verdens tredje mest besøgte land i 2014 – kun overgået af USA og Frankrig – med et anslået samlet besøgstal på næsten 65 millioner (4,3 millioner flere end i 2013). Fra januar yil august i år har over 47 millioner lagt vejen forbi Spanien, hvilket er 1,8 millioner flere end i samme periode sidste år. Med et ophold på gennemsnitligt 8,6 dage har hver i gennemsnit brugt 977,69 euro.
8% af turisterne kom fra et af de nordiske lande og de nordiske turister opholder sig længere tid og lægger flere penge end gennemsnittet. I 2014 nåede antallet af danske turister for første gang over én million.
I Spanien bliver FN’s internationale dag for turisme markeret på de mest populære feriedestinationer med flere events og arrangementer, f.eks. markeder med kunsthåndværk, koncerter og gratis adgang til museer.

STANDBY.DK Nyt om rejser

