Et egyptisk fly på vej fra Alexandria til Cairo blev i morges kapret og tvunget til at lande på Cypern. Flyet landede i Larnaca International Airport klokken 8.50.
Der var efter de seneste opgørelser ved middagstid 55 passagerer og syv besætningsmedlemmer ombord på Egypt Airs Aiorbus A320-200, der blev parkeret i udkanten af lufthavnen.
Efter ganske kort tid gav flykapreren tilladelse til, at de fleste ombordværende kunne forlade flyet, hvilket foregik i ro og orden. Tilbage på flyet var to piloter, tre passagerer, en kabineansat og en sikkerhedsvagt.
Kapreren skulle angiveligt kræve et brev overbragt til hans eks-kone, der bor på Cypern. Brevet skal være overbragt af en af stewardesserne på flyet og eks-konen ankommet til lufthavnen.
Ifølge CNN er lufthavnen lukket, og alle flyvninger omdirigeres.
Larnaca ligger på den sydøstlige del af Cypern. Larnaca International Airport er øens største lufthavn.

STANDBY.DK Nyt om rejser

