Fra den 16. juni skal Ryanairs kunder ikke længere betale strafgebyr, når de vil tjekke bagage ind, som ikke er betalt på forhånd, siger Ryanairs markedsdirektør for Skandinavien og Baltikum, Hans Jørgen Elnæs.
Ryanair reducerer samtidig antallet af forskellige bagagepriser fra 106 til seks. Ændringerne indgår i selskabets strategiplan ’Always Getting Better’, skriver finans.dk.
Lavprisselskabet vokser eksplosivt. I marts fløj 8,4 millioner med Ryanair, hvilket er 28% flere end i marts sidste år. Samtidig nåde flyselskabet op på en belægningsprocent på 94.
Det er kendt, at rejser med Ryanair hurtigt bliver dyrere end antaget, hvis man ikke er opmærksom på de mange regler og gebyrer. Det er bl.a. det, som ’Always Getting Better’ skal gøre noget ved. Blandt de nye tiltag er også, at ’besparelser på brændstof gives videre til kunderne i form af lavere priser’. Ryanair lancerer også en bonusklub for kunder, som har rejst minimum 12 gange med selskabet i løbet af et år.

STANDBY.DK Nyt om rejser

