December er måneden, hvor man finder et par af årets allerbilligste rejseuger. Der er nemlig mange penge at spare, hvis man rejser på ferie i uge 49 og 50.
”Danskerne har travlt med meget andet end at rejse i starten af december, og det betyder, at prisen på rejser falder. Men vil man sikre sig en billig ferie, skal man få juleforberedelserne overstået og så rejse sydpå, for det er meget billigere end andre ferieuger om vinteren”, siger Peder Hornshøj, adm. direktør hos Bravo Tours.
Man kan spare helt op til 50%, hvis man rejser i uge 50 fremfor ugerne efter. Mange benytter også en decemberferie til at købe julegaver med hjem.
”Vil man nyde sin ferie billigst muligt, men ikke rejse i december, så skal man tage fri i slutningen af april eller starten af maj. Her bliver vejret bedre i Danmark, og mange har enten holdt fri tidligere på året, eller også venter de på, at det bliver sommerferie igen – og det giver billige rejser” siger Stig Elling, rejseambassadør hos Bravo Tours.

STANDBY.DK Nyt om rejser

