En gang årligt udpeger kursusarrangørerne i de danske virksomheder deres foretrukne konferencecenter, og i konkurrence med de resterende 68 medlemmer af Danske Konferencecentre gik udmærkelsen i år til Odder Parkhotel.
Danske Konferencecentre undersøger løbende kursisternes tilfredshed med deres ophold. Og netop det faktum, at brugernes dom var afgørende, gør hoteldirektør, Uffe Høeg Johansen, ekstra glad for prisen:
” Vi er meget stolte og glade for prisen. Vores klare mål er at tage 100 % udgangspunkt i den specifikke gruppe af kursister. Er det sygeplejersker, kommer vi med et bud på sammensætningen af menuen, er det ledere et andet.”
Prisen har siden 2004 været et helt bevidst mål for hotellet. “I 2004 bestemte vi os i ledergruppen for at hente prisen til Odder. Vores strategi har siden været klar: Vi vil adskille os fra andre konferencecentre og gør derfor en dyd ud af at have et ekstraordinært højt gastronomisk niveau,” siger Uffe Høeg Johansen.

STANDBY.DK Nyt om rejser

