De to første fly skal leveres i 2008 og de to andre i 2009.
Når flyene er leveret råder Finnair over en Embraer-flåde på 20 fly.
CEO Jukka Hienonen, Finnair, siger, at de ny fly, der har plads til 100 passagerer, vil blive indsat på nye ruter i Europa, bl.a. Genève, Krakow og Ljubljana.
“Med de mindste fly kan vi udvide antallet af afgange, også uden for de travleste perioder,” siger Hienonen i en pressemeddelelse.
Embraer-flyene produceres i Brasilien. Finnair har allerede 10 mindre fly af typen 170. Det første 190-fly, som Finnair bestilte på et tidligere tidspunkt, vil blive leveret i december. Hos Finnair erstatter de ny Embraer selskabets trofaste MD80-fly, som blev udfaset i sommeren 2006.