Barene er herunder listet, med The Guardians begrundelser vedhæftet:
Chez Georges, 11 rue des Canettes, 75006, Paris, Frankrig. Tilrøget kælderværtshus, fyldt med cool personligheder uden at anstrenge sig for at være det. Som at befinde sig midt i en Truffault-film.
Mary McBride’s, 2 Main Street, Cushenden, Nordirland. Engang verdens mindste pub. Blev udvidet efter dronning Mary døde. Ligger lige ved floden Dun og ikke langt fra en hvid sandstrand.
Vesuvio, 255 Columbus Avenue, North Beach, San Francisco, USA. Ligger ved siden af verdens mest berømte boghandel, City Lights. Har bevaret boheme-fornemmelsen.
OJ’s restaurant and beach bar, Crabb Hill Beach, St John’s, Antigua. Man sidder med fødderne i sand og en caraibisk øl i hånden. Ejeren skal være tilbudt en gigantisk sum for stedet på grund af den fantastiske beliggenhed, men han vil ikke sælge.
Rooftop bar, Rex Hotel, 141 Nguyen Du, Ho Chi Minh City, Vietnam. Kitsch, plasticblomster og Hawaii-skjorter. En velkommen forandring for levemænd der er trætte af beige minimalisme.
Sirocco bar and restaurant, 1055 Silom Road, Bangkok, Thailand. Højtbeliggende bar, forskellig fra Rex Hotel i Vietnam. Sirocco er Bangkoks næsthøjeste skyskraber – det er vanskeligt at slappe helt af så højt oppe, men udsigten er vidunderlig.
Puro Beach, 1 Cala Estancia, Palma, Mallorca, Spanien. Meget trendy. Som en lille bid af Miami overført til Mallorca.
No Shoes Club, Baie de Somme, 22 Allée de la Grève, 80550 le Crotoy, Frankrig. Gemt bag sanddyner med nogle få borde og stole. Åben hele året, med varme drikke om vinteren og afslappede, endeløse sommeraftener.

STANDBY.DK Nyt om rejser

