New York City havde i 2006 regnet med 43 mio. turister. Nu er tallet revideret, så byen venter 44 mio. turister. En fremgang i forhold til året før på 7,3 procent. De 44 mio. turister er rekord for New York. Byen forventer dog at slå rekorden igen i år 2007 med besøg af 45,5 mio. turister.
Turistmyndighederne i New York regnede i januar 2006 med 7.2 millioner internationale besøgende og 36 millioner fra hjemlandet. Det tal er revideret til 37 millioner indenrigs og 7 millioner internationale besøgende, hvilket er ny rekord i forhold til 6,8 mio. i år 2000.
Michael Bloomberg, borgmester i NYC, siger, at byen er foran tidsplanen i målet om at modtage 50 millioner turister i 2015.

STANDBY.DK Nyt om rejser

