Air Canada har forbudt næsten alle dyr i kabinen, fordi der er risiko for at kæledyr kan udløse allergi på mennesker. “Vi må give prioritet til den menneskelige sundhed frem for dyre sundhed,” siger Dr. Donald Stark, Vancouver, British Columbia, som deltog aktivt for at få et forbud. Kæledyr kan udløse allergi som hos mennesker kan medføre kløe, vandfyldte øjne, snue og tilstoppet næse. “Det er et spørgsmål om fairness for alle kunder. Vores mål er at skabe et “allergi-frit” miljø i flyet,” siger John Reber, talsmand for Air Canada.
De fleste flyselskaber accepterer kæledyr i kabinen, hvis de er små nok til at ligge i et bur under sædet. Ellers i lastrummet. Undtagelsen er dog hunde til blinde. Selv under de bedste betingelser kan flyvning i et lastrum være en barsk oplevelse for et kæledyr, fordi dyret er adskilt fra sin ejer, ude af den daglige rutine og udsat for fremmede lyde, omgivelser og mennesker. Derfor anbefales det ikke at tage et kæledyr på flyvning, hvis dyret er gammelt, har dårligt helbred eller er kortnæset. Et kortnæset dyr, f. eks. perserkat eller bulldog, kan få åndedrætsproblemer under stress eller i meget varme eller kolde omgivelser som kan opstå i et lastrum.

STANDBY.DK Nyt om rejser

