Henrik Specht, direktør for RID, Rejsearrangører i Danmark – charterselskabernes brancheforening. Arkivfoto: Lars Møller, Messecenter Herning.

RID: Rejs vil skabe et endnu stærkere fundament

Når to store brancheforeninger i næste uge fusioneres vil det kunne aflæses i, at branchen vil stå stærkere, når man kan råbe politikerne op med en stemme i stedet for flere, lyder det fra direktør.

Næste uge bliver en mere markant en af slagsen end sædvanligt i den danske rejsebranche, da Danmarks Rejsebureau Forening (DRF) og Rejsearrangører i Danmark (RID) her officielt bliver slået sammen i den fælles brancheforening kaldet Rejs.

Det sker den 1. april, hvor Rejs afvikler den såkaldte fusionsgeneralforsamling.

Her er det blandt andet er meningen, at brancheforeningens første bestyrelse vælges. Halvdelen af medlemmerne vil sidde frem til den ordinære generalforsamling i oktober i år, mens de resterende vil være i bestyrelsen indtil samme tid næste år.

Som Standby.dk tidligere har kunne fortælle, har bestyrelserne i DRF og RID indstillet nuværende RID-formand og Spies’ administrerende direktør Jan Vendelbo til formandsposten samt DRF-formanden Henrik Piplits Jensen, der er direktør for Egencia i Danmark, som næstformand.

Vil stå stærkere
Nu fortæller Henrik Specht, der er direktør i Rejsearrangører i Danmark, at han håber, at mange aktører fra branchen møder op og deltager i generalforsamlingen. Fusionen mellem de to foreninger vil i direktørens optik bidrage til, at erhvervet vil kunne befæste dets position.

”Dermed tager vi det første store skridt mod en stærkere, samlet branche. For med Rejs kan rejsebranchen tale med én stemme i den politiske debat, og får dermed et endnu stærkere fundament i den politiske interessevaretagelse.”

Sådan fordeles posterne
Det er Jakob Hahn, der er branchedirektør i Danmarks Rejsebureau Forening, som bliver den nye forenings branchedirektør, mens Henrik Specht får særligt ansvar for den politiske interessevaretagelse.

De øvrige DRF-ansatte fortsætter i den nye brancheforening, oplyses det.

Rejs vil blive forankret i Dansk Erhverv, hvilket vil betyde, at medlemmerne fremover kan gøre brug af den store erhvervsorganisationens forskellige erhvervsrettede kompetencer.


Relaterede artikler:

DRF og RID: Kandidater til fælles Rejs-bestyrelse

Fusionen af rejsebureauforeninger er vejen frem

Rejsebureauforeninger skrev under på fusion