Kommentaren

Forbrugerrådet har gennem årene fået en del tæsk i rejsebranchens magasin Take Off og på denne web-site. Det ville formentlig få mange til at holde sig langt væk fra redaktionens lokaler og den varme stol.



Men altså ikke Benedicte Federspiel. Hun møder midt i ”fjendeland” og forsvarer sine holdninger.

Så langt så godt.



Naturligvis er Forbrugerrådet ikke en flok landsbytosser. Tværtimod er her tale om højt begavede og meget indsigtsfulde mennesker.

Det er selve rådets opgave, der er ude af trit med den moderne samfundsudvikling.



Rådet blev dannet af socialdemokratiske regeringer i 50`erne, der ønskede sig en slags forbrugernes fagforening. Og helt i trit med tidens tankegang dannede man organisationen, fordi initiativtagerne med rette anså det for halsløs gerning at få borgerne til at melde sig ind frivilligt.

Så hellere lade skatteyderne betale og staten udnævne formand.

Faktisk modsat f.eks. Danmarks Naturfredningsforening, som en overgang havde en kvart million medlemmer, der frivilligt havde betalt kontingent for at støtte sagen og have et talerør i offentligheden.



Sådan er forbrugerrådet ikke stillet. De har ikke et eneste medlem. Alligevel hævder rådet at repræsentere dig og mig som forbrugere. Den slags konstruktioner er tiden løbet fra.

Det var i efterkrigstidens tro på centrale organer til at styre livet for os alle sammen, at Forbrugerrådet blev født.

Naturligvis med en socialdemokratisk formand. Nu er formanden radikal folketings- og EU-kandidat. Hun afløste i sin tid en socialdemokratisk EU-politiker, der snart skal være borgmester i Hillerød.



Hvis Forbrugerrådet havde kunnet skabe sin egen folkelige base i lighed med nævnte DN eller FDM eller mange andre, ville forståelsen for deres mission have været anderledes.



Nu er Forbrugerrådet en statsfinansieret meningsmaskine befolket med frontfigurer, der aldrig i deres liv selv har prøvet at drive forretning. Der sidder nogle mennesker uden antydning af folkeligt mandat og udtaler sig på alles vegne – for vi er alle forbrugere.



Vi har Forbrugerstyrelsen til at holde styr på lovgivningen og dens nødvendige knopskydninger – uanset om de nu er meningsfyldte eller ej – og vi har Forbrugerombudsmanden til at holde øje med om loven overholdes. Det må række.



Forbrugerrådet er en anakronisme. Det har rådets ageren over for rejsebranchen ofte demonstreret.

Rådets arbejde bygger på den fejlagtige tese, at forbrugerne vil ”beskyttes” af en flok embedsmænd i København.

Det vil den moderne forbruger ikke nødvendigvis. Han eller hun tager ansvar. Vælger selv.



Politikerne må lave loven, så den yder den nødvendige beskyttelse. Domstole og Forbrugerombudsmand tager vare på om loven overholdes.

Forbrugerrådet er tiden løbet fra med mindre, at organisationen som noget nyt kunne skaffe sig en folkelig forankring som DN eller FDM.

Skrevet af