Keramiske knive har let adgang til danske fly

Morgenavisen 24timer fik uden besvær en keramisk kniv, som kan købes i adskillige isenkræmmere, forbi lufthavnskontrollen i Københavns Lufthavn. Transportministeren erklærer sig alligevel helt tryg ved kontrollen.



En tur ned til isenkræmmeren og fem minutters arbejde derhjemme. Mere behøver potentielle terrorister ikke anstrenge sig for at komme i besiddelse af et livsfarligt våben, der ikke kan opdages i lufthavnenes metaldetektorer.



Adskillige butikker herhjemme sælger nemlig knive, der ikke indeholder metal, men er lavet af såkaldt keramisk materiale, som er både hårdere og skarpere end knive af stål. 24timer afslører i dag, at de livsfarlige knive fuldstændig problemfrit kan bringes igennem sikkerhedskontrollen i Københavns Lufthavn og videre frem til flyene.



Med en keramisk kniv af mærket Kyocera og en bladlængde på 7,5 centimeter gemt på kroppen lykkedes det således uden problemer 24timers journalist at komme helt frem til gate 16B i Kastrup.



Læs Karsten Madsens kommentar i Take Off Lunch kl. 12.00


Skrevet af