En sjællandsk køber ønsker nemlig at lave Marens Minors Minde i Teglgade om til et hotel. Men modstanden mod byggeriet er massiv. Hotellet vil nemlig ødelægge nærmiljøet mener borgerne.
– Mange mennesker er vrede. Vi mener, at det vil ødelægge nærmiljøet i Marstal. Vi frygter, at hotelværelserne vil betyde, at det er slut med at være ugeneret i haverne rundt omkring. Desuden er vi utilfredse med al den trafik som byggeriet vil give i gaderne, siger Søren Nielsen, der er talsmand for de utilfredse borgere.
Modstanderne mod byggeriet støttes af foreningen SNORREN – en lokal forening for bygningsbevaring. Her mener man nemlig heller ikke, at byggestilen vil passe ind i bybilledet.
– Det nye hotel vil både være en torn i øjet og et fremmedelement i byen. Det er alt for stort, efter vores mening, til at indgå naturligt i bybilledet, siger formanden for SNORREN, Mogens Madsen til P4 Fyn.

STANDBY.DK Nyt om rejser

