Dagen kommentar

Morgenens bedste rejse- og turistnyhed er offentliggørelsen af Københavns Havns planer om at bygge endnu en terminal til krydstogtsskibe. Det vil af havnen og byen være endnu en rigtig satsning på at gøre den danske hovedstad til en attraktiv by at besøge. I det hele taget er der grund til sjælden ros til de politiske myndigheder for i og omkring København at turde tænke stort, når det gælder byens og hele Øresundsregionens udviklingsmuligheder for turisterhvervet.



Resultatet er da heller ikke udeblevet. WoCo kan melde om boom på en lang række fronter.



Det trods alt fredelige København med sine mange seværdigheder blandt andet kunst i verdensklasse er et attraktivt alternativ for mange krydstogtspassagerer, som ellers ville foretrække sydligere himmelstrøg.



Absalons gamle ”Købmannehavn” er da også stadig en naturlig port til det baltiske område med sight-seeing muligheder i landene omkring Østersøen.



Der er sikkert mange problemer med den satsning, men her skal blot peges på ét.



Hvordan sikres det, at byens gæster ikke kommer til en lukket by, hvor der om sommeren f.eks. er langt mellem kunstneriske oplevelser på de nationale scener og for de uheldige, der kommer om søndagen, ankomsten til en lukket by, hvor en meget stor del af især detailhandelen holder ”ruhetag”.



Her ligger en udfordring til beslutningstagerne.



Hvordan kan indtrykket af København optimeres, så alle de fornuftige tiltag, de seneste år har bragt, får fuld skrue i form af et endnu mere unikt samspil mellem en række aktører?



Under mottoet: Farvel til lukkede døre og lukkede scener.








Skrevet af