Robert S. Mintz, der er Division Manager for Rotary International Travel Service, siger til Take Off:
”Det er bedrageri. Rotary har egen intern rejseafdeling og samarbejder ikke med andre rejsebureauer omkring officielle rejser. Vi er bekendt med denne bande og har beklageligvis ikke mulighed for at stoppe dem”.
Sammen med det særdeles favorable oplæg til samarbejde, indeholder fup-mailen en konkret rejsebestilling på eksempelvis billetter fra Bruxelles til København. Til dette siger Robert S. Mintz:
”Banden benytter stjålne kreditkort til betaling for billetterne og modtager efterfølgende selv betaling fra folk, der rent faktisk skal rejse. Rejsebureauet hænger så på afregningen, når kreditkortet bliver meldt stjålet”.
I et konkret tilfælde til et dansk bureau var en fup-mail underskrevet af: Dr. Campbell Lee, Director, International Relations Rotary International og sendt fra adressen: rotary_international@linuxmail.org om flybilletter i denne måned fra Bruxelles til København for: TEKELE BALAZONGO/MRS og YALOLO BALAZONGO /MR

STANDBY.DK Nyt om rejser

