Hver måned bringer Take Off nu et indlæg – Rejs og Oplev – vendt mod både rejsebranchens egne folk og forbrugerne. Skrevet af erfarne journalister i et sprog, alle kan forstå. I oktoberudgaven har redaktionen besøgt ikke færre end seks forskellige lande, tæt på og langt væk.
Chefredaktør Karsten Madsen har været i Grækenland og i Tyskland, Ejvind Olesen har været i Wien og i Norge, Henrik Baumgarten rapporterer fra Australien, Morten Runge fra både Iran og Kina.
I næste måned gælder det et spændende tillæg fra Tyrkiet, hvor medarbejderne allerede er rejst ud for at indsamle nyheder og interessant læsning.
Ingen forventer, at vi skal opdage verden. Den er for længst opdaget, men vi kan beskrive den og fortælle om kvalitet og om, hvad man får for pengene. God forbrugeroplysning, kort sagt.
Ejv.

STANDBY.DK Nyt om rejser

