Flere fløj med Swiss

Swiss forhøjede i april sin belægningsprocent med 2% – i forhold til samme måned sidste år – til 79%. På de oversøiske ruter fik Swiss for 14. måned i træk fremgang, belægningsprocenten steg med 3% til 85%.



På de europæiske ruter var der ligeledes fremgang i forhold til april sidste år, belægningsprocenten steg 1% til 68%. I alt fløj 843.000 passagerer med Swiss i april i år.



For første gang i to år udvidede Swiss antallet af flysæder på sine europæiske ruter. Kapacitetsforøgelsen med 3% sker ved, at Swiss opererer færre men større fly, hvilket samtidig reducerer omkostninger. Sidstnævnte er også nødvendigt, for Swiss selv om Swiss atter forbedrede sit årsregnskab for 2004 – med ca. mia. 1,8 kroner – var der alligevel et underskud på cirka 750 mio. kroner.



SWISS BESPISER ATTER SIN ØKONOMIKLASSE

Swiss genindfører 25. maj atter gratis forplejning på sin europæiske økonomiklasse. Det hænger ikke mindst sammen med, at selskabet, som snart kommer under Lufthansas stærke økonomiske vinger, ligesom Lufthansa skal servere mad for alle passagerer.



Swiss har fem daglige afgange fra København til Zürich – de to i samarbejde med Maersk Air bliver fortsat efter Maersk Airs-koncept: betal hvis du er sulten.



Swiss betjener 43 destinationer i Europa – og i alt 74 over hele verden.

Skrevet af