OL bitter turistskuffelse for Kina

Det der skulle have været det store turistfremstød for Kina, nemlig De olympiske Lege blev en sand fiasko for turistindustrien. For flyselskaber, hoteller og restauranter i den by, der husede legene. Sådan er gået mange gange før, og sådan gik det også for Beijing ifølge China Daily..



Forhøjede hotelpriser, skrappe visumrestriktioner, et katastrofalt jordskælv tidligere på året. Alt talte imod, og der kom også kun 380.000 udenlandske turister til Beijing i august i fjor, mens OL fandt sted. Det tal inkluderer langt de fleste fra Hongkong, Tapei og Macau.



Totalt kom der i hele året 130 mio. turister til Kina mod 132 mio. året før, og man havde satset på en suveræn rekord. Nu blev det til en tilbagegang.



Den kinesiske regering står også med håret i postkassen efter kæmpe investering i verdens dyreste og største lufthavnsterminal. Samtidig blev hoteller og restauranter renoveret for milliarder.



Nu venter man på, hvad der sker. Inden den store optimisme. Luksushotellerne i Beijing har nedsat priserne med 40 procent i forhold til samme tid i fjor.


Skrevet af