Mere end 200 danskere efterlyses i Thailand

Det officielle dødstal fra naturkatastrofen kan nå uanede og frygtede højder. Fra Skandinavien er det gået værst ud over Sverige, som fortsat mangler omkring 1.500, men også Finland og Norge ser ud til at være hårdere ramt end Danmark, hvor navnene på de omkomne nu begynder at komme.



I går kom nødhjælpen for alvor i gang, takket være forsikringsselskaber og rejsebureauers opråb til udenrigsministeriet, som vitterlig har været alt for længe om at komme i gang og se katastrofens omfang.



Hvem der bærer ansvaret for det – udover ministeransvar – kan man altid senere finde ud af. Noget kunne tyde på, at rapporterne hjem fra ambassaden i Bangkok ikke har været alvorlige nok. Det er vel for at få et korrekt billede, at man har folk stationeret i udlandet. Men, nu gælder det hjælpearbejdet i enhver detalje.



De nærmeste dage vil den katastrofale situation blive endnu mere nærværende i medierne, når navnene dukker op. Og når katastrofens omfang i de hårdest ramte områder bliver endnu mere synlige. Faren for epidemier er også overhængende.

Skrevet af