Turistjylland skælder atter ud på København

Ved det regionale turismeudviklingsselskab Midt-Nord Turismes ordinære generalforsamling i forgårs, langede bestyrelsesformand, Nordjyllands socialdemokratiske amtsborgmester Orla Hav, i sin beretning ud efter, hvad Midt-Nord Turisme ser som statslig favorisering af København og Øresundsregionen. I sin beretning sagde Orla Hav bl.a.:



”Vi kan ærgre os gule og grønne over den favorisering, vi oplever fra statslig side. Når det gælder København og Øresundsregionen, er der tilsyneladende nærmest ingen grænser for, hvad staten kan og vil medfinansiere.”



”Men, fortsatte formanden, al erfaring viser desværre, at vores protester ikke nytter. Der er ikke andre end os selv til at løse opgaven – og den skal vi i fællesskab tage på os.”



Amtsborgmesteren noterede også: ”Konkurrencen om turisterne bliver stadig hårdere. Hvis vi skal gøre os forhåbning om at blive synlig som rejsemål på de vigtigste markeder, koster det mange penge. Mere end nogensinde er det vigtigt, at turismen i Midt- og Nordjylland står sammen, puljer penge og trækker i samme retning.”

Skrevet af