Nyt dansk incomingfirma

Efter en snes år i incomingbranchen, har Hans Aldal og Marcella Infantino forladt incomingbureauet Scan Travel Partners, som de sidste to somre bl.a. har handlet rederiet Costa Cruises ved dets anløb i København.



Nu har duoen stiftet Borealis Destination Management med Aldal som adm. direktør og Infantino som salgsdirektør. BDM vil dække fra MICE til traditionel turisme, herunder destination management for større turoperatører og være konsulent for bl.a. nordiske og baltiske incomingbureauer, som vil outsource opgaver, oplyser Hans Aldal. BDM’s markedsføring rettes mod de officielle nordiske turistorganisationer og flyselskaber samt opsøgende virksomhed.



Det nye københavnske incomingbureaus primære markeder bliver de europæiske samt amerikanske. BDM håber til sommer at have syv ansatte.



Incomingbranchen spekulerer i, at duoen har forladt Scan Travel, fordi den har sikret sig handling af Costa Cruises – men til Take Off siger Hans Aldal: ”Vi har ikke tegnet kontrakt med noget krydstogtsrederi, men alle kundehenvendelser tages naturligvis imod med kyshånd.”

Skrevet af