Som andre europæiske lavprisselskaber tilbyder Sterling nu passagererne at de mod gebyr kan reservere en bestemt plads på flyet. Sterlings kommercielle direktør Stefan Vilner:
”Hvis der er en efterspørgsel på bestemte pladser ombord, skal vi naturligvis tilpasse os på en begavet måde. Derfor tilbyder vi nu garanti for ønskesædet – det bookes via vor hjemmeside. Hvis pladsen er ledig, vil den blive reserveret mod et gebyr.”
Gebyret svinger mellem 49 og 149 kroner – alt efter om gæsten ønsker ekstra benplads, vil sidde et bestemt sted eller have garanti for vinduesplads. Sterling-garantien gælder kun afgange ud af Skandinavien.
55% VÆKST I SEPTEMBER
I september havde Sterling over 190.000 gæster – en fremgang på 55% i forhold til samme periode i 2003. Samlet er Sterlings passagertal i årets første ni måneder steget knapt 40% til 1,4 mio. gæster, oplyser selskabet.

STANDBY.DK Nyt om rejser

