Næstbedste Icelandair-resultat

Regnskabet for Icelandair Gruppen for 2003 gav et overskud på ca. 120 millioner DKK før skat – årene 2002 og 2003 er således de foreløbig bedste i virksomhedens historie. År 2002 gav rekordoverskud på 290 mio. DKK.



Icelandair-gruppens struktur adskiller sig fra traditionelle europæiske luftfartselskaber. Det lille hjemmemarked på knap 300.000 personer har tvunget Icelandair til at flyve andre veje. Gruppens aktiviteter er spredt på 11 datterselskaber med Icelandair som absolut største datterselskab i gruppen; Icelandair alene tilskrives ca. halvdelen af resultatet før skat i 2003.



Icelandair servicerer Island og 21 destinationer på begge sider af Atlanterhavet: fem nordamerikanske og 16 europæiske. Nøglen er at anvende samme type fly og rutesystem til og fra Island og på det nordamerikanske marked. Opbygningen af rutenettet er forgået side og side med den islandske turistindustri, Islands næststørste indtjener af fremmed valuta.



Icelandair vil i år generelt øge kapaciteten 12% og Icelandair Gruppen forventer et rimeligt overskud i 2004.



Icelandair transporterer årligt 1,5 millioner passagerer til Europa og USA med sine 12 Boeing 757. Icelandair beskæftiger over 2.000 medarbejdere og er 100% privatejet med mere end 5.000 islandske aktionærer.

Skrevet af